1. Generelt og Anvendelse
1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser ('Betingelserne') gælder for alle tilbud, salg og leverancer af hardware, software og konsulentydelser fra Morph Robotics.
1.2. Fravigelser fra disse betingelser er kun gyldige, hvis de er skriftligt aftalt mellem parterne.
1.3. Morph Robotics henvender sig primært til virksomheder og forskningsinstitutioner (B2B). Salg til private forbrugere skal specifikt aftales, hvorefter særskilt forbrugerlovgivning vil gøre sig gældende.
2. Tilbud, Bestilling og Priser
2.1. Alle priser angivet på morphrobotx.com/shop er vejledende og eksklusive moms, forsendelse og eventuelle importdeklarationer, medmindre andet er udtrykkeligt angivet.
2.2. Et køb eller bestilling af et custom bygget produkt anes for bindende for kunden, når bestillingsoversigten bekræftes skriftligt pr. e-mail. Morph Robotics er først bundet af aftalen ved fremsendelse af en formel ordrebekræftelse/faktura.
2.3. Vi forbeholder os retten til at regulere priser i tilfælde af pludselige ændringer i materialepriser (f.eks filament, kobber eller chip-komponenter) samt valutakurser frem til leveringsdagen, dog med varsel til og accept fra kunden før produktion.
3. Formål og Ansvarsbegrænsning (Liability)
3.1. Solgte prototyper, PCB-boards og soft-robotter er designet til test, forskning, evaluering og prototyping. De leveres 'som besett' og må ikke indsættes direkte i operationelle systemer med fare for personskade, kritisk infrastruktur eller life-support uden streng intern certificering hos kunden selv.
3.2. Morph Robotics hæfter under ingen omstændigheder for drifts-tag, avancetab, tabte data, beskadigelse af kundens øvrige hardware eller andre indirekte tab, som måtte følge af fejl eller forsinkelser ved vores produkter.
3.3. Vores maksimale erstatningsansvar for påviste direkte skader – under enhver form for krav – kan aldrig overstige den fakturerede pris for det specifikke produkt eller den specifikke ydelse, der dannede grundlag for kravet.
4. Betalingsbetingelser
4.1. Medmindre andet er udtrykkeligt aftalt på fakturaen, er betalingsbetingelserne 14 dage netto fra fakturadatoen.
4.2. Ved specialproduktioner og længere udviklingsprojekter er Morph Robotics berettiget til at opkræve depositum (f.eks 50% af ordrebeløbet forud for byggestart) til dækning af komponentindkøb.
4.3. Ved forsinket betaling påløber renter i henhold til renteloven samt rykkergebyrer.
5. Returnering og Fortrydelsesret (Ingen Retur)
5.1. B2B køb: Der ydes som udgangspunkt ingen fortrydelsesret på hardware, prototyper, PCB'er eller 'made to order'-robotdele leveret til erhvervsdrivende.
5.2. Custom opgaver ('Specialfremstillet hardware'): Da alle vores bestillinger er konfigurerede, 3D-printede og/eller samlet manuelt specifikt til kundens behov, fraskrives enhver form for returret – selv hvis aftalen mod forventning måtte sidestilles med et forbrugerkøb.
6. Mangel og Reklamation
6.1. Kunden er forpligtet til at undersøge og teste det leverede hardware straks efter modtagelsen for at identificere eventuelle transportskader eller oplagte fejl.
6.2. Hvis et modulært board eller robotdel viser sig at have en alvorlig produktionsfejl (defekt), skal reklamationen ske skriftligt (shop@morphrobotx.com) inden 8 dage efter fejlen er – eller burde være – opdaget.
6.3. I tilfælde af berettiget reklamation forbeholder Morph Robotics sig retten til, efter eget valg, at reparere hardwaren, ombytte udstyret eller kreditere købesummen.
7. Opgivelse af intellektuel ejendom
7.1. Medmindre en 'IP-overdragelse' specifikt er aftalt og købt, beholder Morph Robotics samtlige immaterielle rettigheder til vores blueprints, kodearkitektur (SLAMS/Python/C++) og mekaniske konstruktioner, som ligger til grund for prototyperne.
7.2. Kunden tilegner sig kun en brugsret til de specifikke, fysisk udleverede robotdele og tilhørende softwarelicensaftaler til eget formål.
8. Lovvalg og Værneting
8.1. Tvister mellem kunden og Morph Robotics, der måtte udspringe af disse betingelser eller relaterede bestillinger, skal afgøres efter dansk ret.
8.2. Enhver sag anlægges ved byretten i Morph Robotics' hjemting (Odense, Danmark).
